Add parallel Print Page Options

Og da han så folket, gikk han op fjellet, og da han hadde satt sig, kom hans disipler til ham.

Og han oplot sin munn, lærte dem og sa:

Salige er de fattige i ånden; for himlenes rike er deres.

Salige er de som sørger; for de skal trøstes.

Salige er de saktmodige; for de skal arve jorden.

Salige er de som hungrer og tørster efter rettferdighet; for de skal mettes.

Salige er de barmhjertige; for de skal finne barmhjertighet.

Salige er de rene av hjertet; for de skal se Gud.

Salige er de fredsommelige; for de skal kalles Guds barn.

10 Salige er de som er forfulgt for rettferdighets skyld; for himlenes rike er deres.

11 Salige er I når de spotter og forfølger eder og lyver eder allehånde ondt på for min skyld.

12 Gled og fryd eder! for eders lønn er stor i himmelen; for således forfulgte de profetene før eder.

13 I er jordens salt; men når saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke lenger til noget, uten til å kastes ut og tredes ned av menneskene.

14 I er verdens lys; en by som ligger på et fjell, kan ikke skjules;

15 en tender heller ikke et lys og setter det under en skjeppe, men i staken; så skinner det for alle i huset.

16 La således eders lys skinne for menneskene, forat de kan se eders gode gjerninger og prise eders Fader i himmelen!

17 I må ikke tro at jeg er kommet for å opheve loven eller profetene; jeg er ikke kommet for å opheve, men for å opfylle.

18 For sannelig sier jeg eder: Før himmel og jord forgår, skal ikke den minste bokstav eller en eneste tøddel forgå av loven, før det er skjedd alt sammen.

19 Derfor, den som bryter et eneste av disse minste bud og lærer menneskene således, han skal kalles den minste i himlenes rike; men den som holder dem og lærer andre dem, han skal kalles stor i himlenes rike.

20 For jeg sier eder: Dersom eders rettferdighet ikke overgår de skriftlærdes og fariseernes, kommer I ingenlunde inn i himlenes rike.

21 I har hørt at det er sagt til de gamle: Du skal ikke slå ihjel, men den som slår ihjel, skal være skyldig for dommen.

22 Men jeg sier eder at hver den som blir vred på sin bror uten grunn, skal være skyldig for dommen; men den som sier til sin bror: Raka! skal være skyldig for rådet; men den som sier: Du dåre! skal være skyldig til helvedes ild.

23 Derfor, når du bærer ditt offer frem til alteret, og der kommer i hu at din bror har noget imot dig,

24 så la ditt offer ligge der foran alteret, og gå først bort og forlik dig med din bror, og kom så og bær ditt offer frem!

25 Skynd dig å være føielig mot din motstander så lenge du er med ham på veien, forat ikke motstanderen skal overgi dig til dommeren, og dommeren overgi dig til tjeneren, og du bli kastet i fengsel.

26 Sannelig sier jeg dig: Du skal ingenlunde komme ut derfra før du har betalt den siste øre.

27 I har hørt at det er sagt: Du skal ikke drive hor.

28 Men jeg sier eder at hver den som ser på en kvinne for å begjære henne, har alt drevet hor med henne i sitt hjerte.

29 Om ditt høire øie frister dig, da riv det ut og kast det fra dig! for det er bedre for dig at ett av dine lemmer går tapt enn at hele ditt legeme blir kastet i helvede.

30 Og dersom din høire hånd frister dig, da hugg den av og kast den fra dig! for det er bedre for dig at ett av dine lemmer går tapt enn at hele ditt legeme kommer i helvede.

31 Det er sagt: Den som skiller sig fra sin hustru, skal gi henne skilsmissebrev.

32 Men jeg sier eder at hver den som skiller sig fra sin hustru uten for hors skyld, han volder at hun driver hor, og den som gifter sig med en fraskilt kvinne, han driver hor.

33 Atter har I hørt at det er sagt til de gamle: Du skal ikke sverge falsk ed, men du skal holde dine eder for Herren.

34 Men jeg sier eder at I aldeles ikke skal sverge, hverken ved himmelen, for den er Guds trone,

35 eller ved jorden, for den er hans fotskammel, eller ved Jerusalem, for det er den store konges stad.

36 Heller ikke skal du sverge ved ditt hode; for du kan ikke gjøre ett hår hvitt eller sort.

37 Men eders tale skal være ja, ja, nei, nei; det som er mere enn dette, er av det onde.

38 I har hørt at det er sagt: Øie for øie, og tann for tann!

39 Men jeg sier eder at I ikke skal sette eder imot den som er ond mot eder; men om nogen slår dig på ditt høire kinn, da vend også det andre til ham,

40 og om nogen vil føre sak mot dig og ta din kjortel, da la ham også få kappen,

41 og om nogen tvinger dig til å gå en mil, da gå to med ham.

42 Gi den som ber dig, og vend dig ikke bort fra den som vil låne av dig.

43 I har hørt at det er sagt: Du skal elske din næste og hate din fiende.

44 Men jeg sier eder: Elsk eders fiender, velsign dem som forbanner eder, gjør vel imot dem som hater eder, og bed for dem som forfølger eder,

45 forat I kan bli eders himmelske Faders barn; for han lar sin sol gå op over onde og gode, og lar det regne over rettferdige og urettferdige.

46 For om I elsker dem som elsker eder, hvad lønn har I da? Gjør ikke også tolderne det samme?

47 Og om I hilser bare på eders brødre, hvad stort gjør I da? Gjør ikke også hedningene det samme?

48 Derfor skal I være fullkomne, likesom eders himmelske Fader er fullkommen.

Ta eder i vare at I ikke utøver eders rettferdighet for menneskenes øine, for å sees av dem; ellers har I ingen lønn hos eders Fader i himmelen.

Derfor, når du gir almisse, da skal du ikke la blåse i basun for dig, som hyklerne gjør i synagogene og på gatene, for å æres av menneskene; sannelig sier jeg eder: De har allerede fått sin lønn.

Men når du gir almisse, da la ikke din venstre hånd vite hvad din høire gjør,

forat din almisse kan være i lønndom, og din Fader, som ser i lønndom, han skal lønne dig i det åpenbare.

Og når I beder, skal I ikke være som hyklerne; for de vil gjerne stå og bede i synagogene og på gatehjørnene, for å vise sig for menneskene; sannelig sier jeg eder: De har allerede fått sin lønn.

Men du, når du beder, da gå inn i ditt lønnkammer og lukk din dør og bed til din Fader, som er i lønndom, og din Fader, som ser i lønndom, han skal lønne dig i det åpenbare.

Og når I beder, skal I ikke ramse op mange ord som hedningene; for de tror at de blir bønnhørt når de bruker mange ord.

Gjør derfor ikke som de! for eders Fader vet hvad I trenger til, før I beder ham.

Derfor skal I bede således: Fader vår, du som er i himmelen! Helliget vorde ditt navn;

10 komme ditt rike; skje din vilje, som i himmelen, så og på jorden;

11 gi oss idag vårt daglige brød;

12 og forlat oss vår skyld, som vi og forlater våre skyldnere;

13 og led oss ikke inn i fristelse; men fri oss fra det onde. For riket er ditt, og makten og æren i evighet. Amen.

14 For dersom I forlater menneskene deres overtredelser, da skal eders himmelske Fader også forlate eder;

15 men dersom I ikke forlater menneskene deres overtredelser, da skal heller ikke eders Fader forlate eders overtredelser.

16 Når I faster, da skal I ikke gå med mørkt åsyn som hyklerne; for de gjør sitt ansikt ukjennelig, forat menneskene skal se at de faster; sannelig sier jeg eder: De har allerede fått sin lønn.

17 Men du, når du faster, da salv ditt hode og vask ditt ansikt,

18 forat ikke menneskene skal se at du faster, men din Fader, som er i lønndom; og din Fader, som ser i lønndom, skal lønne dig.

19 Samle eder ikke skatter på jorden, hvor møll og rust tærer, og hvor tyver bryter inn og stjeler;

20 men samle eder skatter i himmelen, hvor hverken møll eller rust tærer, og hvor tyver ikke bryter inn og stjeler!

21 For hvor din skatt er, der vil også ditt hjerte være.

22 Øiet er legemets lys; er ditt øie friskt, da blir hele ditt legeme lyst;

23 men er ditt øie sykt, da blir hele ditt legeme mørkt. Er altså lyset i dig mørke, hvor stort blir da mørket!

24 Ingen kan tjene to herrer; for han vil enten hate den ene og elske den andre, eller holde sig til den ene og forakte den andre; I kan ikke tjene Gud og mammon.

25 Derfor sier jeg eder: Vær ikke bekymret for eders liv, hvad I skal ete og hvad I skal drikke, eller for eders legeme, hvad I skal klæ eder med! Er ikke livet mere enn maten, og legemet mere enn klærne?

26 Se på himmelens fugler: De sår ikke, de høster ikke, de samler ikke i lader, og eders himmelske Fader før dem allikevel. Er ikke I meget mere enn de?

27 Og hvem av eder kan med all sin bekymring legge en alen til sin livslengde?

28 Og hvorfor er I bekymret for klærne? Akt på liljene på marken, hvorledes de vokser: de arbeider ikke, de spinner ikke;

29 men jeg sier eder: Enn ikke Salomo i all sin herlighet var klædd som en av dem.

30 Men klær Gud således gresset på marken, som står idag og imorgen kastes i ovnen, skal han da ikke meget mere klæ eder, I lite troende?

31 Derfor skal I ikke være bekymret og si: Hvad skal vi ete, eller hvad skal vi drikke, eller hvad skal vi klæ oss med?

32 For alt slikt søker hedningene efter, og eders himmelske Fader vet at I trenger til alt dette.

33 Men søk først Guds rike og hans rettferdighet, så skal I få alt dette i tilgift!

34 Vær altså ikke bekymret for den dag imorgen! for den dag imorgen skal bekymre sig for sig selv; hver dag har nok med sin egen plage.

Døm ikke, forat I ikke skal dømmes! for med den samme dom som I dømmer med, skal I dømmes,

og med det samme mål som I måler med, skal eder måles igjen.

Hvorfor ser du splinten i din brors øie, men bjelken i ditt eget øie blir du ikke var?

Eller hvorledes kan du si til din bror: La mig dra splinten ut av ditt øie? og se, det er en bjelke i ditt eget øie!

Du hykler! dra først bjelken ut av ditt eget øie, så kan du se å dra splinten ut av din brors øie!

Gi ikke hundene det hellige, og kast ikke eders perler for svinene, forat de ikke skal trå dem ned med sine føtter og vende sig om og sønderrive eder.

Bed, så skal eder gis, let, så skal I finne, bank på, så skal det lukkes op for eder!

For hver den som beder, han får, og den som leter, han finner, og den som banker på, for ham skal det lukkes op.

Eller hvilket menneske iblandt eder er det vel som vil gi sin sønn en sten når han ber ham om brød,

10 eller vil gi ham en orm når han ber om en fisk?

11 Dersom da I, som er onde, vet å gi eders barn gode gaver, hvor meget mere skal da eders Fader i himmelen gi dem gode gaver som beder ham!

12 Derfor, alt det I vil at menneskene skal gjøre imot eder, det skal også I gjøre imot dem; for dette er loven og profetene.

13 Gå inn gjennem den trange port! for den port er vid, og den vei er bred som fører til fortapelsen, og mange er de som går inn gjennem den;

14 for den port er trang, og den vei er smal som fører til livet, og få er de som finner den.

15 Men vokt eder for de falske profeter, som kommer til eder i fåreklær, men innvortes er glupende ulver!

16 Av deres frukter skal I kjenne dem; kan en vel sanke vindruer av tornebusker eller fiken av tistler?

17 Således bærer hvert godt tre gode frukter, men det dårlige tre bærer onde frukter.

18 Et godt tre kan ikke bære onde frukter, og et dårlig tre kan ikke bære gode frukter.

19 Hvert tre som ikke bærer god frukt, blir hugget ned og kastet på ilden.

20 Derfor skal I kjenne dem av deres frukter.

21 Ikke enhver som sier til mig: Herre! Herre! skal komme inn i himlenes rike, men den som gjør min himmelske Faders vilje.

22 Mange skal si til mig på hin dag: Herre! Herre! har vi ikke talt profetisk ved ditt navn, og utdrevet onde ånder ved ditt navn, og gjort mange kraftige gjerninger ved ditt navn?

23 Og da skal jeg vidne for dem: Jeg har aldri kjent eder; vik bort fra mig, I som gjorde urett!

24 Derfor, hver den som hører disse mine ord og gjør efter dem, han blir lik en forstandig mann, som bygget sitt hus på fjell;

25 og skyllregnet falt, og flommen kom, og vindene blåste og slo imot dette hus, men det falt ikke; for det var grunnlagt på fjell.

26 Og hver den som hører disse mine ord og ikke gjør efter dem, han blir lik en uforstandig mann, som bygget sitt hus på sand;

27 og skyllregnet falt, og flommen kom, og vindene blåste og slo imot dette hus, og det falt, og dets fall var stort!

28 Og da Jesus hadde endt denne tale, da var folket slått av forundring over hans lære;

29 for han lærte dem som en som hadde myndighet, og ikke som deres skriftlærde.