Add parallel Print Page Options

11 Så løftede Ånden mig og bragte mig til Herrens huses østport, den der vender mod Øst. Og se, ved Indgangen til Porten var der fem og tyve Mænd, og jeg så iblandt dem Jaazanja, Azzurs Søn, og Pelatja, Benajas Søn, Folkets Fyrster. Og han sagde til mig: "Menneskesøn! Det er de Mænd, som pønser på Uret og lægger onde Råd op i denne By, idet de siger: "Er Husene ikke nys bygget? Byen er Gryden, vi Kødet!" Profeter derfor imod dem, profeter, Menneskesøn! Så faldt Herrens Ånd på mig, og han sagde til mig: Sig: Så siger Herren: Således taler I, Israels Hus; jeg kender godt, hvad der stiger op i eders Ånd. Mange har I dræbt i denne By; I har fyldt dens Gader med dræbte. Derfor, så siger den Herre Herren: De, som I dræbte og henslængte i dens Midte, de er Kødet, og Byen er Gryden; men eder vil jeg føre ud af den. I frygter for Sværd, og Sværd vil jeg bringe over eder, lyder det fra den Herre Herren. Jeg vil føre eder ud af den og give eder i fremmedes Hånd, og jeg vil holde Dom over eder. 10 For Sværd skal I falde; ved Israels Grænse vil jeg dømme eder. Og I skal kende, at jeg er Herren. 11 Byen skal ikke være eder en Gryde, og I skal ikke være Kødet deri; ved Israels Grænse vil jeg dømme eder. 12 Og I skal kende, at jeg er Herren, hvis Vedtægter I ikke fulgte, og hvis Lovbud I ikke levede efter, hvorimod I levede efter eders Nabofolks Lovbud. - 13 Men medens jeg profeterede således, døde Pelatja, Benajas Søn. Da faldt jeg på mit Ansigt og råbte med høj Røst: "Ak, Herre, Herre, vil du da helt udrydde Israels Rest?"

14 Så kom Herrens Ord til mig således: 15 Menneskesøn! Dine Brødre, dine Medfanger og alt Israels Hus, alle de, om hvem Jerusalems Indbyggere siger: "De er langt borte fra Herren, os er Landet givet i Eje!" - 16 derfor skal du sige: Så siger den Herre Herren: Ja, jeg har ført dem langt bort blandt Folkene og spredt dem i Landene, og kun i ringe Måde var jeg dem en Helligdom i de Lande, hvor de kom hen. 17 Men derfor skal du sige: Så siger den Herre Herren: Jeg vil samle eder sammen fra Folkeslagene og sanke eder op i Landene, hvor I er spredt, og give eder Israels Jord. 18 Derhen skal de komme og fjerne alle dets væmmelige Guder og alle dets Vederstyggeligheder; 19 jeg giver dem et nyt Hjerte og indgiver dem en ny Ånd; jeg tager Stenhjertet ud af deres Legeme og giver dem et Kødhjerte, 20 for at de må følge mine Vedtægter og holde mine Lovbud og gøre efter dem. Så skal de være mit Folk, og jeg vil være deres Gud. 21 Men hines Hjerter holder sig til deres væmmelige Guder og deres Vederstyggeligheder; dem gengælder jeg deres Færd, lyder det fra den Herre Herren.

22 Så løftede keruberne Vingerne og samtidig Hjulene; og Israels Guds Herlighed var oven over dem. 23 Og Herrens Herlighed steg op fra Byen og stillede sig på Bjerget østen for. 24 Derpå løftede Ånden mig og bragte mig ved Guds Ånd i Synet til de landflygtige i Kaldæa; og Synet, som jeg havde skuet, steg op og svandt bort. 25 Så kundgjorde jeg de landflyggige alle de Ord, Herren havde åbenbaret mig.

Dommen over Jerusalems ledere

11 Synet fortsatte, og Ånden løftede mig op og bar mig over til templets østport. Der så jeg 25 mænd, som var ledere blandt folket, deriblandt Ja’azanja, Azzurs søn, og Pelatja, Benajas søn.

„Det er de mænd, som sidder og trækker i trådene,” sagde Ånden. „Det er dem, som er ansvarlige for den voksende lovløshed i byen. De siger: ‚Det er ikke tiden nu at bygge huse. Jerusalem er som en gryde over ilden, og vi sidder her som kødet.’ Fordi de siger sådan, skal du profetere imod dem.”

Da kom Herrens Ånd over mig, og jeg modtog følgende budskab: „Israels folk, hør, hvad Herren siger: Jeg ved, hvad I tænker. I har dræbt eller undertrykt utallige mennesker i denne by. Derfor siger jeg, Herren: Ja, byen er som en gryde, men det er dem, I har dræbt, der er kødet i gryden. I, derimod, vil blive drevet ud af byen! I er bange for at blive hugget ned med sværdet, men det er det, der vil ske med jer, siger Gud Herren. Jeg vil slæbe jer ud af byen og overgive jer til fremmede, som vil udføre min dom over jer. 10 I vil blive forfulgt lige til landets grænse, og mange vil falde for sværdet. Da vil I indse, at jeg er Herren. 11 Det er ikke jer, der bliver som kødet i Jerusalems gryde, for jeg vil forfølge jer til Israels grænse. 12 Da vil I indse, at jeg er Herren, hvis love og bud I ikke har adlydt. I stedet har I overtaget nabolandenes afguder.”

13 Mens jeg profeterede, faldt Pelatja død om. Da kastede jeg mig i mit syn med ansigtet mod jorden og råbte: „Åh, Herre, min Gud, er du så vred, at du vil udslette hele Israels folk?”

Guds løfte til eksiljøderne

14 Derpå sagde Herren til mig: 15 „De, som blev tilbage i Jerusalem, siger om dig og dine medfanger i eksilet: ‚De er langt væk fra Herren og hans helligdom, for Herren bor i det land, han har givet os.’ 16 Derfor skal du sige til judæerne i eksilet: Jeg fordrev jer fra min helligdom og spredte jer mellem verdens nationer. Men jeg vil selv være jeres helligdom, mens I er i eksil. 17 Jeg vil samle jer sammen fra de nationer, jeg fordrev jer til, føre jer tilbage til Israels land og lade jer bo i landet igen. 18 Når I kommer tilbage, skal I fjerne ethvert spor af den afskyelige afgudsdyrkelse. 19 Jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd. Jeg tager jeres stenhårde hjerte ud og giver jer i stedet et føjeligt og lydigt hjerte, 20 så I får lyst til at adlyde mine befalinger og gøre, hvad jeg siger. Så skal I være mit folk, og jeg vil være jeres Gud. 21 Men dem, som holder fast ved deres afskyelige afguder, vil jeg straffe, siger Herren!”

22 Derefter løftede keruberne deres vinger og steg op i luften sammen med hjulene, mens Israels Guds herlighed svævede over dem. 23 Så flyttede Herrens herlighed sig væk fra templet og stillede sig på bjerget øst for byen.

24 Derefter løftede Guds Ånd mig op og førte mig i mit syn tilbage til eksilet i Babylon. Så var synet forbi, 25 og jeg fortalte de forsamlede judæiske ledere alt, hvad Herren havde vist mig.

God’s Sure Judgment on Jerusalem

11 Then the Spirit lifted me up and brought me to the gate of the house of the Lord that faces east. There at the entrance of the gate were twenty-five men, and I saw among them Jaazaniah son of Azzur and Pelatiah(A) son of Benaiah, leaders(B) of the people.(C) The Lord said to me, “Son of man, these are the men who are plotting evil(D) and giving wicked advice in this city.(E) They say, ‘Haven’t our houses been recently rebuilt? This city is a pot,(F) and we are the meat in it.’(G) Therefore prophesy(H) against them; prophesy, son of man.”

Then the Spirit of the Lord came on me, and he told me to say: “This is what the Lord says: That is what you are saying, you leaders in Israel, but I know what is going through your mind.(I) You have killed many people in this city and filled its streets with the dead.(J)

“Therefore this is what the Sovereign Lord says: The bodies you have thrown there are the meat and this city is the pot,(K) but I will drive you out of it.(L) You fear the sword,(M) and the sword is what I will bring against you, declares the Sovereign Lord.(N) I will drive you out of the city and deliver you into the hands(O) of foreigners and inflict punishment on you.(P) 10 You will fall by the sword, and I will execute judgment on you at the borders of Israel.(Q) Then you will know that I am the Lord. 11 This city will not be a pot(R) for you, nor will you be the meat in it; I will execute judgment on you at the borders of Israel. 12 And you will know that I am the Lord,(S) for you have not followed my decrees(T) or kept my laws but have conformed to the standards of the nations around you.(U)

13 Now as I was prophesying, Pelatiah(V) son of Benaiah died. Then I fell facedown and cried out in a loud voice, “Alas, Sovereign Lord! Will you completely destroy the remnant of Israel?(W)

The Promise of Israel’s Return

14 The word of the Lord came to me: 15 “Son of man, the people of Jerusalem have said of your fellow exiles and all the other Israelites, ‘They are far away from the Lord; this land was given to us as our possession.’(X)

16 “Therefore say: ‘This is what the Sovereign Lord says: Although I sent them far away among the nations and scattered them among the countries, yet for a little while I have been a sanctuary(Y) for them in the countries where they have gone.’

17 “Therefore say: ‘This is what the Sovereign Lord says: I will gather you from the nations and bring you back from the countries where you have been scattered, and I will give you back the land of Israel again.’(Z)

18 “They will return to it and remove all its vile images(AA) and detestable idols.(AB) 19 I will give them an undivided heart(AC) and put a new spirit in them; I will remove from them their heart of stone(AD) and give them a heart of flesh.(AE) 20 Then they will follow my decrees and be careful to keep my laws.(AF) They will be my people,(AG) and I will be their God.(AH) 21 But as for those whose hearts are devoted to their vile images and detestable idols,(AI) I will bring down on their own heads what they have done, declares the Sovereign Lord.(AJ)

22 Then the cherubim, with the wheels beside them, spread their wings, and the glory(AK) of the God of Israel was above them.(AL) 23 The glory(AM) of the Lord went up from within the city and stopped above the mountain(AN) east of it. 24 The Spirit(AO) lifted me up and brought me to the exiles in Babylonia[a] in the vision(AP) given by the Spirit of God.

Then the vision I had seen went up from me, 25 and I told the exiles everything the Lord had shown me.(AQ)

Footnotes

  1. Ezekiel 11:24 Or Chaldea