Add parallel Print Page Options

Hvor er din Ven gået hen, du fagreste blandt Kvinder? Hvor har din ven vendt sig hen? Vi vil søge ham med dig.

Min Ven gik ned i sin Have, ti lBalsambedene, for at vogte sin Hjord i Haverne og sanke Liljer. Jeg er min Vens, og min Ven er min, han, som vogter blandt Liljer.

Du er fager, min Veninde, som Tirza, yndig som Jerusalem, frygtelig som Hære under Banner. Vend dine Øjne fra mig, de forvirrer mig så! Dit Hår er som en Gedeflok, bølgende ned fra Gilead. dine Tænder som en Fåreflok, der kommer fra Bad, som alle har Tvillinger, intet er uden Lam; din Tinding er et bristet Granatæble bag ved dit Slør.

Dronningernes Tal er tresindstyve, Medhustruernes firsindstyve, på Terner er der ej Tal. Men een er hun, min Due, min rene, hun, sin Moders eneste, hun, sin Moders Kælebarn. Blev hun set af Piger, fik hun Pris, af Dronninger og Medhustruer Hyldest.

10 Hvo er hun, der titter frem som Morgenrøden, fager som Månen, skær som Solen, frygtelig som Hære under Banner?

11 Jeg gik ned i Nøddehaven for at se, hvor det grønnes i Dale for at se, om Vintræet skød, om Granattræet nu stod i Blomst. 12 Før jeg vidste af det, satte min Sjæl mig på mit ædle Folks Vogne. 13 Vend dig, vend dig, Sulamit, vend dig, vend dig, så vi kan se dig!"Hvad vil I se på Sulamit, mens Sværddansen trædes?"

Jerusalems unge piger:

„Du smukkeste blandt kvinder, sig os,
    hvor din elskede er gået hen,
        så vi kan hjælpe dig med at finde ham!”

Den unge pige:

„Min elskede er gået ned i sin have til bedene med krydderurter.
    Der græsser han sin flok og plukker liljer.
Min elskede er min, og jeg er hans.
    Han græsser sin flok mellem liljerne.”

Femte sang: De nygiftes glæde over hinanden

Den unge mand:

„Min elskede, du er yndig som kongebyen Tirtza,
    bedårende som Jerusalem,
        ærefrygtindgydende som en række bannere.[a]
Se ikke så direkte på mig,
    for dine øjnes skønhed overvælder mig.
Dit hår bølger nedad som en flok sorte geder
    på en bakkeskråning i Gilead.
Dine tænder er hvide som en nyvasket fåreflok;
    hver har sin tvilling, ingen står alene.
Dine kinder bag sløret er røde
    som to halve granatæbler.
Om jeg så havde tres dronninger og firs medhustruer
    foruden utallige tjenestepiger,
ville du overgå dem alle i skønhed, min due—
    du er fuldkommen!
Du er din mors eneste datter,
    du er hendes yndling,
        og hun har kun godt at sige om dig.
Byens piger priser din skønhed, når de ser dig,
    dronninger og medhustruer lovpriser din charme og ynde.
10 ‚Hvem er skøn som morgenrøden,’ spørger de,
    ‚smuk som månen, strålende som solen,
        og ærefrygtindgydende som en række bannere?’[b]
11 Jeg gik ned gennem nøddehegnet for at finde blomster i dalen,
    for at se, om der var nye skud på vinrankerne
        og blomsterknopper på granatæbletræerne.
12 Jeg var ude af mig selv af kærlighed.
    Giv mig dér din dejlige ‚myrra’, du fyrstedatter.”[c]

Footnotes

  1. 6,4 Eller „som en marcherende hær.”
  2. 6,10 Eller „en hær under banner”.
  3. 6,12 Teksten er uklar. Jf. 7,11-13.

Friends

Where has your beloved(A) gone,
    most beautiful of women?(B)
Which way did your beloved turn,
    that we may look for him with you?

She

My beloved has gone(C) down to his garden,(D)
    to the beds of spices,(E)
to browse in the gardens
    and to gather lilies.
I am my beloved’s and my beloved is mine;(F)
    he browses among the lilies.(G)

He

You are as beautiful as Tirzah,(H) my darling,
    as lovely as Jerusalem,(I)
    as majestic as troops with banners.(J)
Turn your eyes from me;
    they overwhelm me.
Your hair is like a flock of goats
    descending from Gilead.(K)
Your teeth are like a flock of sheep
    coming up from the washing.
Each has its twin,
    not one of them is missing.(L)
Your temples behind your veil(M)
    are like the halves of a pomegranate.(N)
Sixty queens(O) there may be,
    and eighty concubines,(P)
    and virgins beyond number;
but my dove,(Q) my perfect one,(R) is unique,
    the only daughter of her mother,
    the favorite of the one who bore her.(S)
The young women saw her and called her blessed;
    the queens and concubines praised her.

Friends

10 Who is this that appears like the dawn,
    fair as the moon, bright as the sun,
    majestic as the stars in procession?

He

11 I went down to the grove of nut trees
    to look at the new growth in the valley,
to see if the vines had budded
    or the pomegranates were in bloom.(T)
12 Before I realized it,
    my desire set me among the royal chariots of my people.[a]

Friends

13 Come back, come back, O Shulammite;
    come back, come back, that we may gaze on you!

He

Why would you gaze on the Shulammite
    as on the dance(U) of Mahanaim?[b]

Footnotes

  1. Song of Songs 6:12 Or among the chariots of Amminadab; or among the chariots of the people of the prince
  2. Song of Songs 6:13 In Hebrew texts this verse (6:13) is numbered 7:1.