Add parallel Print Page Options

42 Så svarede Job Herren og sagde: "Jeg ved, at du magter alt, for dig er intet umuligt! "Hvem fordunkler mit Råd med Ord, som er uden Indsigt?" Derfor: jeg talte uden Forstand om noget, som var mig for underfuldt, og som jeg ej kendte til. Hør dog, og jeg vil tale, jeg vil spørge, og du skal lære mig! Jeg havde kun hørt et Rygte om dig, men nu har mit Øje set dig; jeg tager det derfor tilbage og angrer i Støv og Aske!

Men efter at Herren havde talet disse Ord til Job, sagde han til Temaniten Elifaz: "Min Vrede er blusset op mod dig og dine to Venner, fordi I ikke talte rettelig om mig som min Tjener Job! Tag eder derfor syv Tyre og syv Vædre og gå til min Tjener Job og bring et Brændoffer for eder. Og min Tjener Job skal gå i Forbøn for eder, thi ham vil jeg bønhøre, så jeg ikke gør en Ulykke på eder, fordi I ikke talte rettelig om mig som min Tjener Job!" Så gik Temaniten Elifaz, Sjuhiten Bildad og Na'amatiten Zofar hen og gjorde, som Herren havde sagt, og Herren bønhørte Job.

10 Og Herren vendte Jobs Skæbne, da han gik i Forbøn for sine Venner; og Herren gav Job alt, hvad han havde ejet, tvefold igen. 11 Så kom alle hans Brødre og Søstre og alle, der kendte ham tilforn, og holdt Måltid med ham i hans Hus, og de viste ham deres Medfølelse og trøstede ham over al den Ulykke, Herren havde bragt over ham, og de gav ham hver en Kesita og en Guldring. 12 Og Herren velsignede Jobs sidste Tid mere end hans første. Han fk 14000 Stykker Småkvæg, og 1000 Aseninder. 13 Og han fik syv Sønner og tre Døtre, 14 og han kaldte den ene Jemima, den anden Kezia og den tredje Keren-Happuk. 15 Så smukke Kvinder som Jobs Døtre fandtes ingensteds på Jorden; og deres Fader gav dem Arv imellem deres Brødre: 16 Siden levede Job 140 År og så sine Børn og Børnebørn, fire Slægtled. 17 Så døde Job gammel og mæt af Dage.

Job ydmyger sig for Gud

42 Da svarede Job:

„Jeg ved, at du er almægtig,
    at ingen har magt til at standse dig.
Du spurgte mig: ‚Hvorfra kender du mine tanker,
    når du knap nok ved, hvem jeg er?’[a]
Jeg indrømmer, at jeg har udtalt mig om ting,
    som går over min forstand.
Du sagde også: ‚Lad mig stille dig nogle spørgsmål,
    så får vi se, om du kan svare på dem.’
Det eneste svar, jeg kan give, er:
Før havde jeg kun hørt om dig,
    nu har jeg set dig med egne øjne.
Hvad jeg har sagt, tager jeg i mig igen,
    jeg angrer skamfuldt i støv og aske.”

Jobs videre skæbne

Da Herren var færdig med at tale til Job, sagde han til Elifaz:

„Jeg er vred på dig og dine to venner, for I fortalte ikke sandheden om mig, som min tjener Job gjorde. Tag derfor syv ungtyre og syv væddere og bring dem som brændoffer for jer, mens Job ser på det. Så vil han gå i forbøn for jer, og jeg vil høre hans bøn, så jeg ikke straffer jer med ulykke for den synd, I har begået ved at tale usandt om mig.”

Så gjorde Elifaz, Bildad og Zofar, som Herren havde sagt, og Herren hørte Jobs bøn for dem, så de blev tilgivet.

10 Efter at Job således havde bedt for sine venner, velsignede Herren ham igen, så han fik dobbelt så meget, som han havde før. 11 Alle hans brødre og søstre og alle hans gamle venner kom tilbage til ham og holdt fest i hans hjem for at trøste og opmuntre ham efter de prøvelser, Herren havde tilladt ham at gennemgå. Og hver af dem gav ham et sølvstykke og en guldring.

12 Herren velsignede den sidste del af Jobs liv langt mere, end han havde velsignet ham tidligere. Han blev ejer af 14.000 får, 6000 kameler, 1000 par okser og 1000 hunæsler.

13 Gud gav ham desuden syv nye sønner og tre døtre. 14 Døtrenes navne var Jemima, Ketzia og Keren-Happuk. 15 I hele landet var der ingen kvinder så smukke som Jobs døtre, og de arvede på lige fod med deres brødre.

16 Job levede endnu 140 år, og han oplevede at få både børnebørn og oldebørn. 17 Han blev altså meget gammel og døde mæt af dage.

Footnotes

  1. 42,3 Jf. Job 38,2.